Psykoterapi

I terapien og i processen tager jeg udgangspunkt i dig og dit liv.

Jeg er din samarbejdspartner, fortrolige, og min fornemste opgave er at hjælpe dig med at se og møde dig der, hvor du er.

Personlig udvikling og vækst kommer indefra, når tillid er tilstede.

Målet er større velvære, lethed, personlig indsigt og frihed til at være den, du er – fuldt og helt.

Tillid, respekt, åbenhed, varme, omsorg og k(ærlighed) er personlige nøgleord i samvær med mig.

Hvor der er tro, er der kærlighed
Hvor der er kærlighed, er der fred
Hvor der er fred
Er Gud
Hvor Gud er, er der intet behov.

Det er de færreste, der er så oplyste !!

De fleste af os oplever fra tid til anden, at der er noget, vi har brug for, at få kigget på i et særligt rum. Der kan være mange årsager – se længere nede. Men når uvejret indeni opstår, er det fordi, vi har mistet kontakten til os selv  – kontakten til vores følelser, ønsker og behov.
Jeg tror på, at vores følelser er vores bedste venner. De er der hele tiden og hver eneste af dem har et budskab til os. De vil os det godt, men de kan komme i forklædning og kan have brug for hjælp til at komme ordenligt tilstede. Når vi rummer og elsker alt i os, bliver vi hele.

Rumi forklarer det bedre end jeg:

Pensionatet

At være menneske er som et pensionat,
hver morgen rummer en ny ankomst.
En glæde, en depression, en ondskab,
en momentan opmærksomhed,
der kommer som en uventet gæst.
Byd dem velkommen og underhold dem alle!
Selv hvis det er en mængde sorg,
som voldeligt rydder dit pensionat for sine møbler,
giv alligevel hver gæst en ærbødig behandling.
Det kan være, at han renser dig,
i forberedelsen af en ny glæde.
Den triste tanke, skammen, ondskabsfuldheden,
mød dem smilende ved døren og byd dem indenfor.
Vær taknemmelig for hvem der end kommer,
fordi hver eneste er blevet sendt som en ledetråd fra det hinsidige.

Rumi